Apollo

For elever i 0.-3. klasse

Apollo teatret tager med forestillingen Godmorgen Sol elever og lærere med på en kalejdoskopisk rejse i Halfdan Rasmussens fantastiske univers. Efter forestillingen arbejder børnene videre med dansen i laboratoriet – og her bliver der tid til at udforske bevægelser og kropslige udtryk – godt hjulpet på vej af inspirationen fra Halfdans dyr og skæve eksistenser.

 

 

PDF med forestillingsbeskrivelse og praktisk info til dansebesøget.

Mød danserne, før I får besøg– via deres VIDEOHILSEN

Mere om de medvirkende

Danser: Helena Hertz Melkjorsen er uddannet fra Skolen for Moderne Dans i København. Hun har danset i mange sammenhænge både nationalt og internationalt. Hun har været med til at grundlægge APOLLO TEATER, som er et kompagni, der i alle deres produktioner for børn og unge blander dans, skuespil og performance.

Performer: 
Niels Jørgensen er skuespiller uddannet fra Caféteatrets Dramaskole. Han har arbejdet med mange af de etablerede børneteatre både som skuespiller og instruktør, og han underviser i klovne- og improvisationsteknik. Sammen med Helena er han grundlægger af APOLLO TEATER.