Når I kommer på besøg

Formålet med jeres besøg er at styrke skolebørns møde med dans og koreografisk scenekunst i enkle rammer, og hvor publikum inddrages og har en vedkommende oplevelse. Her kan I læse lidt mere om tankerne bag Dans for Børn.

Værket
Værket er betegnelsen for det, I som kompagni kommer på besøg med hos jeres publikum. Værket i Dans for Børn er koreografisk scenekunst, hvor dans er det bærende kunstneriske udtryk. I Dans for Børn har værkerne som deres særlige kendetegn, at de indeholder både et ”for” og et ”med”-perspektiv. Sagt på en anden måde er der i Dans for Børn tale om inddragende kunstneriske formater, hvor publikum er medskabende og involveres kropsligt. For- og med- perspektiverne fortolkes forskelligt alt efter den enkelte koreografs kunstneriske idéer og undersøgelsesfelt.

Med værket kommunikerer I noget, I har på hjerte, til publikum – gennem jeres kunstneriske håndværk.

Enkle rammer
I Dans for Børn er der helt enkle præsentationsrammer, hvor mødet mellem jer som kunstnere og publikum er i centrum. Der er ikke lagt op til lyssætning eller stor scenografi. I skal selv kunne stille op i løbet af ganske kort tid, og selv kunne styre teknikken. Denne enkelthed skal tænkes med i konceptet.

Inddragelse
Der er mange måder at inddrage publikum på. Som det er lige nu, er nogle af værkerne i Dans for Børn delt op i en forestillingsdel og en laboratoriedel, hvor det er i sidstnævnte, at publikum kommer fysisk på banen.  I laboratorierne rammesætter kompagnierne ultrakorte skabende processer med afsæt i forestilling. I andre af værkerne i Dans for Børn er opdelingen mindre skarp, og publikum involveres på forskellig vis undervejs i hele besøget.

En vedkommende oplevelse
Der er mange forhold, der gør sig gældende for at sikre publikum en vedkommende oplevelse. Nogle forhold er I ikke herrer over, men andre kan I gøre noget ved. Her kommer et par gode råd.

Tænk over:

  • Taler værket til målgruppen? Har I som kompagni noget på hjerte, og kommunikerer I det på en måde, så det vækker resonans hos publikum?
  • De fysiske faciliteter. Kan forestillingen være i rummet og hvordan skal publikum placeres?
  • Kunstnernes forberedelse til besøget. Er alle medvirkende mentalt og fysisk klar til opgaven? Har alle tjek på deres cues, og er kroppen varmet op?
  • Publikums rolle før og under oplevelsen. Hvad er optakten til oplevelsen – skal publikum vide noget, før den går i gang? Hvilken rolle ønsker I, publikum indtager? Hvordan skal de have det at vide?
  • Hvad I vil med besøget på skolen. Kan I selv sætte ord på hvad I vil med besøget og værket? På hvilke måder får publikum mulighed for at sprogliggøre og reflektere over hvad de så, så de flyttes erkendelsesmæssigt? (se forslag til spørgsmål nedenfor). Hvordan er overgangen mellem evt. forskellig dele af besøget/værket?

Dialog
Skal oplevelsen sprogliggøres hos publikum? Nej ikke nødvendigvis, men erfaringer viser, at det at få børnene til at reflektere højt over hvad de oplevede giver muligheden for at dele oplevelsen med andre og nuancere den. Det er ikke et spørgsmål om at gætte rigtigt i forhold til hvad oplevelsen handler om. Pointen er at give plads til de mange forskellige erfaringer, man som publikum naturligt vil have. Hvordan får man så sit publikum til at reflektere højt? Som vi ser det er kunsten at stille gode, åbne spørgsmål.

Hermed nogle forslag til typer af spørgsmål. Det er vigtigt at anerkende de svar, som kommer fra børnene.

  • ”Hvad så I?” Lad så mange børn som muligt få mulighed for at fortælle, hvad de så. Vælg nogle af svarene ud og spørg ind til
  • ”Hvordan kom det, I så, til udtryk?” Med det spørgsmål skal de begrunde deres umiddelbare oplevelse.
  • ”Hvem så I på scenen/gulvet?”
  • ”Hvilke bevægelser så I?” Evt fulgt op af ”Hvad synes I, de bevægelser udtrykte?”
  • ”Hvilke lyde hørte I?”  Og følg op med spørgsmålet ”Hvad gav lydene jer af oplevelser?”
  • …gå selv videre