For kompagnier

Med Dans for Børn får I, som kompagni,  en mulighed for at arbejde med publikumsinddragende formater og nære møder med børn og unge. Vi tilbyder jer en ramme for udvikling og produktion af jeres koreografiske værk, som I kan turnere med på skoler i hele landet.

Dansehallerne koordinerer besøgene og sørger for alle praktiske og kontraktmæssige forhold på turné-delen.

Dans for Børn-ordningen henvender sig til:

  • indskoling (0. – 3. kl.),
  • til mellemtrin (4. – 6. kl.)
  • samt til udskoling (7.-10. kl.).

Lærerworkshop
I nogle tilfælde holder I en tre-timers praktisk workshop i forbindelse med jeres turné. Workshoppen er for de lærere, der får besøg af jer på deres skole. Med workshoppen giver I deltagerne et kig ind bag jeres værk og giver dem inspiration til at bringe dans videre i deres hverdag.