Om Dans for Børn

Dans for Børn er en ordning for kommuner i hele landet, hvor børn og unge møder dans både som en kunstform og som en æstetisk aktivitet. Med kombinationen af dans for og med får deltagerne indsigt i dansens udtryk og proces.

Ordningen har fungeret siden 2007 og rummer hvert år 300-400 besøg af 90 minutters varighed af professionelle dansere – direkte i skolen.

I Dans for Børn indgår også en formidlingsdel for voksne. Dels afholder vi en introducerende tre-timers workshop før dansebesøget, dels stiller vi undervisningsmateriale til rådighed.

Dans for Børn varetages af Dansehallerne med støtte i 2015-17 fra Projektstøtteudvalget for Scenekunst under Statens Kunstfond.